mandag den 3. juni 2013

Første dag i aktivering

Hej

I dag er min første dag i aktivering.
Jeg skal starte på skole i August. Men da det er enkelt fag kan jeg ikke få SU over sommerferien.
Jeg har et deltids arbejde, som jeg har haft ved siden af skolen siden jeg startede for 6 måneder siden.
Jeg havde mine fordomme om hvad der foregik her nede. Og dem blev der desværre levet helt op til.

Dagen forløb således:

Jeg mødte op og satte mig til at læse avisen der lå på bordet. Ved computerne omkring mig sad folk henholdsvis og hørte musik og spillede gratis spil på nettet. Mens en anden fortalte om han havde været til Distortion og derfor ikke kunne møde op :)

Efter vejlederne havde hygget-snakket i en halv times tid, tog en af dem fat i mig for at lærer mig at skrive et CV. Det kan jeg godt finde ud af, og har et liggende på min PC som jeg løbende opdatere. Men ikke desto mindre brugte vi en time på at gennemgå 2 personers CV, og jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke fik noget ud af det.

Men siden da så jeg ikke vejlederne, og undre mig meget over hvad vi skal bruge 4 af dem til hernede?

Huset er også virkelig stort, vi fylder kun 40 % af det. Men så kan man da sidde og stene i fred :)

Jeg vil opdatere bloggen hver dag, så i for et indblik i hvad jeres skattekroner bliver brugt på :)

Mvh Aktivisten